Gymnasielærere begynder arbejdslivet med vikaransættelser, hvilket i flere år har været normal praksis. Med denne form for ansættelse følger der ofte mange usikkerheder for både lærere og elever.
Af Regitze Daubjerg og Line Borup Hansen
Natasha sidder og venter. Mon det er i dag, hun får opkaldet?
Sådan har mange af hendes dage set ud, siden hun blev færdig med sin kandidat. Hun ved, at det kan tage mange år, inden hun får en fast stilling.
Telefonen ringer, og hun tænker, at måske i dag er dagen. Opkaldet kommer fra en rektor på et gymnasium, hvor hun har været til samtale. Rektoren tilbyder Natasha en tidsbegrænset deltidsstilling.
Hun er ikke i tvivl og takker ja. Samtidig beslutter hun at sige sit fuldtidsjob op, fordi hun nu endelig har fået foden indenfor i sin drømmebranche – gymnasieverdenen. Nu er det tid til at gå “all-in”.
For Natasha betyder det, hun nu skal kæmpe for, at hun måske om tre, fire eller fem år kan få tilbudt sin drømmestilling: en fastansættelse som gymnasielærer.
I dag er Natasha Nielsen de la Cruz fastansat gymnasielærer Foto: Privat
En fastansættelse, som den Natasha drømte om, kan være svær at få. Gymnasielærere starter ofte deres arbejdsliv ud med at være ansatte i vikariater. Tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at der netop nu er lige knap 1000 ikke-fastansatte lærere. Det er lærere, som tit er ansat i deltidsstillinger eller årsvikariater. Denne type ansættelse medfører mange usikkerheder.
En presset tid
Når man bliver ansat i en tidsbegrænset stilling, går mange rundt med en følelse af at skulle præstere ekstra hårdt, fortæller Mette Lykke Nielsen. Hun er lektor og ph.d. ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, hvor hun har forsket i tidsbegrænsede stillinger:
”Mange af dem oplever, at de er på prøve konstant. De skal gøre sig gældende på en helt anden måde i håb om en mulig fastansættelse.”
Mette Lykke Nielsen forklarer også, at unge i tidsbegrænsede stillinger ofte er et sted i livet, hvor det er uhensigtsmæssigt at være ansat på den måde:
”Det er præcis i den livsperiode, hvor man har brug for stabilitet, f.eks. hvis man skal købe sin første bolig. Økonomisk usikkerhed er ikke godt for trivslen.”
Disse usikkerheder kan Kristen Kirk Nygaard, tillidsrepræsentant på Aarhus Gymnasium, Tilst, også genkende. Han fortæller, at flere årsvikarer har været bekymrede, fordi de så gerne vil have en fastansættelse:
”Jeg synes jo, at det er horribelt, når nogle cykler rundt i årsvikariater fra år til år.”
Kristen Kirk Nygaard har været tillidsrepræsentant i 2,5 år. Foto: Line Borup Hansen
Han oplever, at nogle af dem påtager sig opgaver, som man ikke nødvendigvis forventer. De lægger en ekstra indsats for at gøre sig selv uundværlige.
Kristen Kirk Nygaard genkender også det pres, som Mette Lykke Nielsen beskriver. Han siger, at der er et stort personligt pres på årsvikarerne, når de ved, at de kun er ansatte i et skoleår og så skal starte forfra.
Pædagog-hvad-for-noget?
Med en fastansættelse som gymnasielærer følger også retten til at tage et pædagogikum. I videoen kan du høre, hvad et pædagogikum er.
En blåstempling
For Natasha Nielsen de la Cruz har målet aldrig været pædagogikummet – det har altid været fastansættelsen.
Hun glæder sig dog til at skulle i gang med sit pædagogikum:
”Jeg forventer at blive klogere på noget af dét, der ikke fyldte så meget på studiet – f.eks. hvordan man tackler undervisningen og eleverne. Men min mavefornemmelse siger mig, at jeg nok efterfølgende kommer til at undervise meget på samme måde, som jeg gør nu.”
Natasha forklarer også, at hun er opmærksom på, at pædagogikummet kan gøre hende mere attraktiv, hvis hun en dag skal søge nyt job. I sin tidligere ansøgningsproces opdagede hun, at nogle jobopslag udelukkende søgte efter kandidater med pædagogikum.
”Det er rart at vide, at man har den sikkerhed i en fremtidig jobsøgning. Men det er ikke mere en blåstempling, end en fastansættelse er. Det følger ligesom bare med.”
At pædagogikummet ikke fylder det helt store for gymnasielærerne, er også noget Pernille Bardino Jensen observerede hos sine interviewpersoner, da hun i 2023 skrev sit speciale på Roskilde Universitet om vikaransatte gymnasielærere.
Hun peger på, at identitetsforståelsen af at være gymnasielærer ligger mere i fastansættelsen, end i at have gennemført den komplette uddannelse, hvor pædagogikum er sidste led. Samtidig fortæller hun, at interviewpersonerne ikke nødvendigvis forventede det store faglige udbytte ved et pædagogikum:
”Generelt giver gymnasielærerne udtryk for, at fastansættelsen fylder allermest for dem, fordi det er symbolet på sikkerhed og stabilitet. Men de ved også godt, at der i jobsøgningen er et A og et B-hold – og at pædagogikummet giver adgang til A-holdet.”
Mangel på pædagogik og didaktik
Det er ikke kun lærerne, som mærker konsekvenser ved at være ansatte i vikariater og dermed ofte uden et pædagogikum. Eleverne oplever, at der kan være forskel på den undervisning, de får fra en lærer med pædagogikum og en lærer uden.
Undervisningen fra en lærer uden pædagogikum er mindre motiverende og mindre varieret, mener Asger Kjær Sørensen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Han understreger, at der ikke er nogen tvivl om, at læreren kan sit faglige stof, men det pædagogiske og didaktiske mangler:
”Det er klart, at hvis vi har en lærer, der ikke har de nødvendige didaktiske kompetencer, går det udover vores faglige trivsel. Derfor er det så ærgerligt, at der er mange lærere, som stadig ikke har fået et pædagogikum,” siger Asger Kjær Sørensen.
Han forklarer, hvordan undervisningen nemt kan blive for akademisk og mest af alt minde om en forelæsning på universitetet. Og det er ikke nødvendigvis den måde, gymnasielever lærer bedst på. De mangler, at læreren kender til forskellige undervisningsformer, og hvordan man bedst muligt lærer fra sig – netop noget af det, som et pædagogikum giver.
Ifølge Kristen Kirk Nygaard er der klart en uoverensstemmelse imellem at komme lige fra universitetet og så skulle undervise nogle unge mennesker, som er meget langt væk fra universitetsverdenen:
”Der er nogle, der slår sig lidt på eleverne og den virkelighed, som eleverne tilbyder, fordi de har en faglig stolthed, men de kanter får man filet af i løbet af pædagogikummet. Man får et større kendskab til den virkelighed, som man skal fungere i.”
På rette spor
18-årige Freja Sinclair sidder til time.
Hun er ret sikker på, at hun kender svaret på spørgsmålet, men hun har ikke lyst til at række hånden op. Freja har en lærer, som hun kan mærke mangler nogle af de værktøjer et pædagogikum giver. Hun synes egentlig, at faget ligger op til fortolkning, men sådan oplever hun ikke, læreren ser det.
En elev rækker hånden op og svarer på spørgsmålet, men Freja oplever ikke, at læreren griber eleven.
”Nogle af vores lærere er enormt gode til at lede os på rette spor og give os en fornemmelse af at lykkedes, mens andre er meget hurtige til at fortælle os, at svaret er forkert. Det kan være svært at navigere i,” siger Freja Sinclair.
Freja Sinclair bor til dagligt i Tranbjerg lidt udenfor Aarhus. Foto: Regitze Daubjerg
Freja går i 2.g på Århus Statsgymnasium og er aktiv i DGS i fritiden. Derfor ved hun, at lærerskift og forskellige undervisningsmetoder kan hænge sammen med vikaransatte lærere uden pædagogikum:
”Det er jo ikke fordi, der er noget galt med dem uden pædagogikum. Tværtimod har de tit nye, gode idéer og en masse gå-på-mod. Men lærerne med pædagogikum er generelt lidt bedre til at få os til at føle os hørt i timerne.”
Endnu et lærerskift
Når gymnasierne ansætter lærere i vikariater, medfører det en udskiftning i lærerstaben. Det er noget, som Freja Sinclair også mærker, idet hun i flere fag allerede har oplevet lærerskift:
”Vi har jo kun tre gymnasieår, og det rammer os altså hårdt.”
Hun fortæller, hvordan hele klassen mærker det. Det går især udover deres karakterer, fordi en ny lærer har svært ved at vurdere, hvordan deres udvikling har været i et fag. Det er også svært for dem at vænne sig til en ny lærer med nye undervisningsmetoder:
”Det ville bare være virkelig rart, hvis vi kunne beholde den samme lærer igennem alle tre år, fordi det giver et bedre fokus.”
Kristen Kirk Nygaard er enig i, at det giver en masse bøvl for eleverne, hvis de hele tiden skal skifte lærere. Hvis en lærer ved, at de skal følge en klasse fra 1. til 3.g, giver det noget ro – både for læreren, men især også for eleverne.
Asger Kjær Sørensen bakker op om Freja Sinclairs oplevelse af, at det er svært for en ny lærer at vurdere en elevs udvikling i et fag. Derfor er det problematisk med mange lærerskift.
At tage ansvar
Kåre Blinkenberg er forperson for GL’s Udannelsesudvalg og medlem af hovedbestyrelsen. Han peger på, at det langt fra er optimale forhold for eleverne at være testpersoner for de ofte nye og uprøvede lærere:
”Det er blevet en selvfølgelighed med løse ansættelser, fordi man tænker, at lærerne nok skal komme efter det – om så der går nogle år. Men man glemmer, at eleverne kun har én gymnasietid.”
Kåre Blinkenberg er til dagligt underviser på Aarhus HF og VUC. Foto: Line Borup Hansen
Pernille Bardino Jensens oplevelse er, at de hyppige lærerskift også er noget, der fylder for lærerne, som udmærket kan se, at det ikke er optimale forhold for eleverne:
”De har meget dårlig samvittighed overfor eleverne, som de føler et stort ansvar for. Hvis ikke de får lov til at føre en klasse op til eksamen eller have dem et år mere, så føler de, at de har svigtet dem.”
Kåre Blinkenberg fortæller, at hos GL er politikken, at man som udgangspunkt går efter at få folk i fastansættelser, hvilket er noget de arbejder aktivt på – blandt andet i udvalget for ikke-fastansatte medlemmer, der varetager de løstansattes interesser.
GL samarbejder med landets gymnasieskoler og indsamler data fra tillidsrepræsentanterne, som efterfølgende bliver analyseret, forklarer Kåre Blinkenberg.
Her kigger man f.eks. på, hvor mange vikarer gymnasiet har ansat, sammenlignet med hvor mange lærere der er på barsel, sygeorlov eller lignende:
”Hvis en skole har langt flere vikarer end lærere på orlov, har vi ansatte til at tale med tillidsrepræsentanten og skolen om, hvorfor forholdene ser sådan ud. Så kigger vi på, hvordan det kan løses, hvis ikke der er en naturlig forklaring,” fortæller Kåre Blinkenberg.
For at imødekomme nogle af de udfordringer som årsvikarer og lærere uden pædagogikum oplever, har flere gymnasier særlige tiltag rettet mod dem. På Aarhus Gymnasium har de en mentorordning. Ofte er det lærere med samme fagkombination, der tager nye lærere i hånden og hjælper dem:
”Jeg ved, at de har været glade for mentorordningen. Det er tit sådan, at de gamle lærere er gode til at give materiale, forløb og den slags til de nye. De hjælper gerne og kører måske noget parallelt med dem, så den nye kan læne sig op ad en mere erfaren lærer,” siger Kristen Kirk Nygaard.